Støtte/kontaktperson

Introduktion

Vi ved af erfaring, at de udsatte unge (om muligt) bliver mere udsatte, når alt andet lukker og når deres muligheder for hjælp minimeres – derfor skal en støtte/kontaktperson hos os forstås som en mobil døgninstitution, hvilket betyder, at vi står til rådighed for den unge i døgnets 24 timer. Støtte/kontaktpersonen skal medvirke til at gøre de unge klar til at stå på egne ben og understøtte, at den unge kan gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Tilgangen til de unge vil være vejledende og anerkendende, som knytter an til selvstændig livsmestring. Støtte/kontaktpersonen vil f.eks. kunne hjælpe og vejlede til anvendelse af NemID, SKAT, lovgivning, forsikring, bank, økonomistyring/budgetter, ansættelsesforhold, løn mv., uddannelse/karrieremuligheder, herunder lektiehjælp og indkøb/kost/madlavning. Hertil kommer hjælp til problemstillinger af mere følelsesmæssig, social og relationel karakter som understøttes, som igen bygger på social kapital og faciliterer refleksion hos den unge.

gennem et udviklingsperspektiv, som bygger social kapital og faciliterer refleksion hos den unge.

Målgruppe

Målgruppen er unge i alderen 12-23 år, som har brug for socialpædagogisk støtte og behandling for at mestre tilværelsen. Målgruppen er unge med problematikker i form af sociale, psykiske, adfærdsmæssige og/eller indlæringsmæssige problemstillinger. Det kan f.eks. være unge, som er karakteriserede ved at være:

  • Opmærksomhedsforstyrrede
  • Omsorgssvigtede
  • Tidligt følelsesmæssigt skadede
  • Tilknytningsforstyrrede
  • Empatiforstyrrede
  • Stærkt udadreagerende
  • Normløse og grænsesøgende
  • Destruktive/selvdestruktive
  • Voldskriminelle
  • Berigelseskriminelle
  • Unge med en adfærd, hvor det omgivende samfund skal beskyttes

Tilgang/pædagogik

Hos MINA GROUP søger vi en atmosfære, hvor den unge føler sig tryg og respekteret som individ samtidig med, at han eller hun er en del af et fællesskab, som udvikler alle – både unge og medarbejdere. Vi vil sammen skabe en åben kultur, hvor troværdighed kendetegner samarbejdet hele vejen rundt. Tilbuddet har den vision, at vi målrettet vil hjælpe den unge til en tilværelse, hvor vedkommendes udfordringer ikke dominerer. Gennem vores engagement og faglige kunnen vil vi skabe grobund for personlig vækst og udvikling for den enkelte. Det overordnede princip i tilbuddet er, at kravene til den unge sættes på et niveau, som kan efterkommes, men som samtidig er så højt, at der hele tiden sker en udvikling i forhold til de opstillede mål i handleplanen. Vi kalder dette for tilpas forstyrrelse. Der arbejdes med – i samarbejde med både den anbringende kommune, den unge og dennes familie – at kunne definere realistiske personlige ønsker og mål. Således vil de faglige målsætninger variere alt efter den stillede opgave og den enkelte unges behov og potentialer.

Priser og mulighed for tilkøb

Vores timepris er 350 kr. og det inkluderer samvær med den unge, deltagelse i møder, udarbejdelse af statusrapport, kontakt til familien, hjælp til jobsøgning og støtte til skoletilknytning.

Derudover er der mulighed for tilkøb af forskellige pakker, som er skræddersyet til den unges behov – kontakt os derfor for yderligere information.