Familiebehandling
Læs mere om familiebehandling
Vi tilbyder familiebehandling til familier, børn og unge med behov for dette i hverdagen. Vi sikrer specialiseret, relevant og faglig viden og strategier til familien for at sikre at de udnytter deres potientiale som familie og formår at reflektere og handle på deres egne mønstre og adfærd.
Familiebehandlingen tilrettelægges ud fra de specifikke behov, der er formuleret i samarbejdet med kommunen samt ud fra det, vi identificerer i takt med, at vi lærer familien at kende. Familiebehandlingen kan også involvere relevant netværk, hvis et sådant kan identificeres og hvis det vurderes, at det kan bidrage positivt. Dette kan vi gøre ved at udarbejde netværkskort og afdække de potentielle positive ressourcer, der er i familiens netværk.
Således kan vi understøtte at udvikling og trivsel forankres i familien – også når en familiebehandling er tilendebragt.
Hvis det viser sig nødvendigt, kan vores familiebehandler også støtte forældrene på de forskellige arenaer, som forældrene bevæger sig i og som kræver særlig bevågenhed. Såsom i samarbejde med f.eks. skolen, børnehaven og SFO/klub mv.